Kvinden min var en køn liden mø

Så fin som ønskes kunn'

Ravn mørke øjn' og mild åndepust

Og måne bleg hud har hun

Skønheden er hendes sinds hårde mål

Som først hun holdt' fordulgt

Hendes vilje groed' som et jern hårdt greb

Der siden giftermålet fulgt

Hey Hey Kampen er mit kald

Tre alen høj 'til akslen

Hun får aldrig bugt med mit druk

Så tit jeg end sættes på tærsklen

Med solen I øst stavrer jeg hjem

En snes øl gjord hjertet varm

Men heller' ville jeg døje hundrede sværd

End hendes hvasse harm

Tøser og skøger ta'r jeg med glæde

Når tøndens indhold siler

Røbes jeg snart og det gør jeg skam nok

I sneen vil jeg hvile

I fred

I strid

Efter hedensk skik aflægges ed

Ved sejl

Ved åre

På bølgekam på salten strand

Ej drik

Ej hor

Kunne still' mit hjert' for evigt

Ved øks'

Ved sværd

Kvinderne er kampen værd

Hey Hey Kampen er mit kald

Tre alen høj 'til akslen

Hun får aldrig bugt med mit druk

Så tit jeg end sættes på tærsklen

'Til gilde vi går våbenføre mænd

I sejrens stund

Hvor mjøden flyder og frillerne tyer

Og frister med skød og med mund

Hvis jeg fortalt' hend' ville hun ej forstå

At jeg som de fleste I vores land

Har mine laster og mine tarv

Min brøde at være en dødelig mand

Hey Hey Hey Hey

Hey Hey Kampen er mit kald

Tre alen høj 'til akslen

Hun får aldrig bugt med mit druk

Så tit jeg end sættes på tærsklen